Polering af Plast
Opnå en fejlfri finish på dit plastemne med polering. Akryl kan poleres til en klart glas lignende finish. Andre plasttyper, såsom PC og PETG, kan også poleres for at opnå en forbedret kosmetisk eller overfladefinish.
Opnå en glat og fejlfri overflade
Akryl og plexiglas kan poleres til en klar glaslignende finish. Andre plastmaterialer, såsom polykarbonat, kan også være polerede for at opnå en forbedret kosmetisk eller overfladefinish. Vores kunder er ofte overraskede over kvaliteten af den overfladefinish, der kan opnås på et fuld poleret akryl, plexiglas emne.
Fjern spor fra maskinbearbejdning
Når man bearbejder et emne i plast, vil de forskellige maskiner og trykpåvirkninger efterlade spor i overfladen. Hos JO Plast bestræber vi os naturligvis på at opnå den bedst mulige maskinefinish, så behovet for efterpolering minimeres. Det kan dog være nødvendigt med en efterpolering, og her kan vi anvende en række forskellige metoder.
Forskellige teknikker til forskellige plasttyper
Når polering af plast er nødvendig, er der en række måder at polere akryl, plexiglas og andre plastmaterialer på for at opnå den nødvendige overfladefinish. Disse teknikker vil variere afhængig af den faktiske komponent og den endelige anvendelse. Du kan læse mere om de enkelte teknikker herunder: Flammepolering, Diamantpolering og manuel polering.
Flammepolering af plast
Flammepolering er en fremgangsmåde til polering af især ekstruderet Akryl af en vis tykkelse, da tynde plader vil slå sig. Ved flammepolering smeltes overfladen af materialet, hvorved der opnås en glat og klar overflade. Flammepolering er en hurtig proces i forhold til andre slibe/polerings metoder, hvilket gør det særligt velegnet til polering af svært tilgængelige steder, skrå overflader samt huller, for mindre serie størrelser.
Diamantpolering af plast
Diamantpolering giver den fineste, glasklare overflade der kan opnås med knivskarpe kanter. De hurtigt roterende diamanter løber over kanterne og skabe en meget høj finish. Vi har diamantpolering op til 110 mm i tykkelse og 2.500 mm i længden, evt. med facetpolering.
Diamantpolering kan udelukkende polere lige eller skrå kanter. Det er ikke foreneligt med afrundede eller buede kanter, såsom ovaler eller cirkler. Diamantpolering er meget velegnet til kanterne på hylder, montrer og skilte, der forudgående er savet ud på mål.
Diamantpolering er en billig metode og er velegnet til større serier.
Manuel polering af plast
I nogle tilfælde vil vi anbefale en manuel polering. Manuel polering kræver forskellige kvaliteter af poleringsskiver eller håndpolering, der påført en speciel poleringspasta som vil fjerne overflademateriale og efterlade en høj kvalitet poleret finish. Denne proces anvendes normalt kun ved prototyper, små serier, dyre emner eller reparationer da det er en mere tidskrævende proces.