PS – Polystyren.

Polystyren er en af de mest udbredte plasttyper. Materialet har en relativt lav pris og findes i en lang række af de plastmaterialer, vi omgiver os med i hverdagen.

En udbredt plasttype

Polystyren er et styrenbaseret termoplast som er i familie med ABS. Sammen med Polypropylen (PP) og Polyethylen PE er Polystyren (PS) et af de plastmaterialer, vi alle er i kontakt med i hverdagen på en eller anden måde.

Materialet er relativt billigt, og det udgør ca. 10 % af det samlede danske plastforbrug. PS kan blive til flamingo, legetøj, engangskrus, alt afhængig af hvilken type der er tale om.

Materialets kvaliteter

PS er et hårdt, stift, transparent materiale, med optiske egenskaber der minder om Akryl (PMMA). Det har gode formningsegenskaber, og det er modstandsdygtigt over for mange syrer og baser. PS er et forholdsvist skørt materiale, men ved iblanding af gummi forbedres sejheden og brudstyrken. PS er desuden resistent over for mange syrer og baser, men bør anvendes med forsigtighed over for opløsningsmidler. Det nedbrydes af UV -stråler, men der findes dog vejrbestandige typer.

Forarbejdning af PS

Polysturen kan ekstruderes, termoformes og sprøjtestøbes. Desuden kan det bearbejdes ved spåntagning med forholdsregler, da materialet er ret sprødt. Det kan limes, svejses og overfladebehandles.

PS i naturform er transparent, men kan indfarves i mange farver. Det indgår tit i blandingsmaterialer med andre termoplast, og i disse tilfælde kan man komme frem til særdeles gode løsninger med smuk overfladefinish og gode mekaniske egenskaber.

ANVENDELSE af PS:

Polystyren anvendes blandt andet til skilte, emballage, husholdningsartikler, skærme, legetøj og engangsbægre.