PP- Polypropylen.

Polypropylen er et delkrystallinsk termoplast med masser af anvendelsesmuligheder.

Et materiale med mange kvaliteter:

Polypropylen er et prisbilligt materiale med mange anvendelsesmuligheder. Det gør det til et af de mest anvendte plastmaterialer. PP er et materiale med høj stivhed, høj slagstyrke og god trækbrudstyrke. Denne plasttype er desuden resistent over for væsker, opløsningsmidler og de fleste kemikalier, hvilket gør det specielt egnet inden for kemisk industri og levnedsmiddelindustri.

PP har lav fugtoptagelse, og kan modstå temperaturer op til 120 grader, hvilket gør det muligt at sterilisere produkter af dette materiale. PP har en lav densitet, lettere end vand, hvilket vil sige at det kan flyde. Materialet bliver skørt ved frostgrader, og er ikke UV-stabilt. Indfarvede, tykvæggede emner skades dog normalt kun i overfladen.

Bearbejdningsmuligheder

PP kan blandt andet sprøjtestøbes, ekstruderes og kan termoformes ved hjælp af bestemt teknik. Polypropylen er desuden egnet til spåntagning og særdeles god til svejsning. På grund af den store kemikalieresistens er det svært at lime uden forbehandling, så dette anvendes sjældent.

PP er et uigennemsigtig, hvidligt, plast i naturform, men kan indfarves i næsten alle farver.

 

Anvendelse af Polypropylen:

Denne type plast bliver blandt andet brugt til emballage til kød og færdigretter. Herudover anvendes det til tæpper, måtter, møbler, plastposer., kofangere og andre komponenter til biler. Polypropylen bliver også anvendt i medicinalindustrien, som for eksempel filtre, pipetter, rør med flere. Altså har PP mange anvendelsesmuligheder.

100 mm PP planke

Skal vi kontakte dig?

Vi tager gerne en helt uforpligtende samtale om dit projekt. Udfyld formularen her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.