POM – Polyoxymethylen.
Polyoxmethylen er særlig anvendt til industri. Det er et delkrystallinsk termoplast, også kaldet Polyacetal.
En populær industriel plasttype
POM er blevet et meget udbredt, teknisk materiale. Det anvendes generelt til produktionsemner med et godt udseende, eller til stærke, finmekaniske emner. På grund af sin langsigtede dimensionsstabilitet og styrke, giver det løsningen til at producere langtidsholdbare dele.
POM er udbredt næsten inden for alle industrigrene. Levnedsmiddelindustrien anvender i høj grad POM, da det udover sine gode egenskaber er nemt at rengøre. På grund af dets store kemikalieresistens, er det desuden upåvirket af de rengøringsmidler der anvendes.
Udover levnedsmiddelindustrien kan nævnes bilindustrien, maskin- og transport sektoren, elektronik-, møbel- og fritidssektoren. POM anvendes også inden for marineindustrien, da den lave fugtoptagelse hindrer at komponenterne vil udvide sig, eller ændre dimension ved kontakt med vand.
Kvaliteter ved POM
Polyoxymethylen er kendetegnet ved sin gode styrke, hårdhed og slagstyrke. Denne plasttype har stort set ingen problemer med spændingskorrision. Derudover har POM gode, fjedrende egenskaber, og gode slid- og friktionsegenskaber. POM har en høj mekanisk styrke, hårdhed og stivhed, der ofte kan erstatte stål og andre metaller. Materialet har også et lavere støjniveau end stål. POM har en lav fugtoptagelse, og er meget formbestandig i de fleste miljøer.
POM er ikke særlig UV – bestandig, men kan stabiliseres med UV – absorber, hvis emnerne skal anvendes udenfor.
Forarbejdsningsmuligheder med Polyoxmethylen
POM bliver primært sprøjtestøbt, men kan også ekstruderes. POM er let at bearbejde, og efterlader en overflade af glat, høj kvalitet. Limning er vanskelig, på grund af den høje kemikaliebestandighed, men det kan dog lade sig gøre. Overfladebehandling kan lade sig gøre, dog efter behandling af overflade. Svejsning er også en mulighed.
POM i natur, er uigennemsigtig, hvidlig. Kan indfarves i mange farver.
Anvendelse af Polyoxmethylen
POM anvendes blandt andet til tandhjul, glidelejer, pumpedele. Skruer, finmekaniske dele, dele til telefoner og TV, beslag, hængsler, vandhanefittings, lejer, kontaktdele og benzindæksler.
Kort sagt anvender POM sig glimrende til finmekaniske emner, hvor der kræves vedligeholdelsesfri funktion, stor styrke, elasticitet og dimensionsstabilitet.