PC – Polycarbonat

PC et særdeles stærkt og næsten brudsikkert plastmateriale.

Kvaliteter ved PC:

Polycarbonat (PC) er et meget sejt, stærkt og særdeles slagfast, næsten brudsikkert, materiale. Faktisk er det så stærkt, at man fremstiller politiskjold i Polycarbonat.

Egenskaberne ved PC er meget lig Akryl (PMMA), men det er stærkere, og kan anvendes over et bredere temperaturinterval. Derudover har materialet en lavere lystransmission, men er bedre end mange typer glas.

PC ridses let, men kan coates efter behov. Det bruges eksempelvis ved fremstilling af brilleglas. Materialet tåler både kulde og varme, men bliver gullig efter længere tid i sollys. PC plader kan dog fås med UV- bestandig overflade.

Polycarbonat kan behandles, så det findes i 3 primære varianter:

Indendørs kvalitet: til eksempelvis maskinafskærmninger og andre afdækninger der ikke udsættes for direkte sollys.

Udendørs kvalitet: der har fået tilsat UV-stabilisering, så materialet ikke bliver gult i sollys

Ridsefast kvalitet: materialet får en hardcoat som overfladebehandling, hvilket gør emnet ekstremt modstandsdygtig overfor ridser.

 

Forarbejdsningsmuligheder

PC kan sprøjtestøbes, ekstruderes og termoformes. Det egner sig også til fræsning, drejning og savning. Materialet kan desuden også limes, svejses, overfladebehandles og poleres.

PC i natur er transparent, men kan fås i flere farver.

 

Anvendelse af PC:

Materialet anvendes blandt andet til brilleglas, bildele, lyspaneler, kupler CDér og DVDér.

Polycarbonat (PC)

Skal vi kontakte dig?

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.