PMMA Akryl – Plexiglas
PMMA er et amorft termoplast. PMMA kendes også som Plexiglas eller Akryl.
Akryls kvaliteter:
Akryl (PMMA) bruges ofte til projekter, hvor der kræves fremragende optiske egenskaber. Det har nemlig en større lysgennemgang end glas. Desuden har akryl en høj overfladeglans, og er 8 gange mere slagfast end glas. Det kan både termoformes, ekstruderes og sprøjtestøbes.
Som de fleste andre plasttyper, er Akryl en god termisk isolator, hvilket gør det velegnet til vinduesruder. Materialet er nemt at forarbejde, for eksempel ved savning, fræsning og bukning, og kan poleres til en smuk, klar finish. Materialet er hårdere end de fleste termoplasttyper, men er mindre ridsefast end glas. Ridsefastheden kan dog forbedres med særlige overfladebelægninger.
PMMA findes i flere varianter, for eksempel med ønske om slagstyrke eller høj overfladeglans. Det er meget vejrbestandigt og stabilt i UV belysning og kan fint anvendes udendørs. Akryl natur er transparent, men kan fås i en bred vifte af farver.
Anvendelse af akryl:
PMMA eller Akryl anvendes, som beskrevet ovenfor, til emner hvor transparens og høj bestandighed er ønsket. Eller hvor der er behov for et optisk klart materiale. Det kan være displays, montrer, ovenlys, lyspaneler, skilte, lamper til både indendørs og udendørs brug med flere.
Isbjerge af akryl
I 2018 fik vi en henvendelse fra DR i forbindelse med den årlige julekoncert i DR´s Koncertsal. Vi blev bedt om at lave 6 isbjerge med indvendigt lys. Til at fremstille dem, anvendte vi CNC fræsning og varmbukning.
DR meldte efter koncerten tilbage, at de var særdeles tilfredse med resultatet. Og det var vi ærlig talt også.
Skal vi kontakte dig?
Vi er altid klar til at tage en uforpligtende samtale om dit projekt. Udfyld formularen her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.