PVC – Polyvinylchlorid.

PVC er et stærkt plastmateriale med gode optiske egenskaber og mange forarbejdningsmuligheder. Faktisk er det, den 3. mest anvendte plasttype på verdensplan.

 

Et materiale med mange kvaliteter

PVC er som udgangspunkt et hårdt, stærkt og stift materiale, med gode optiske egenskaber. Materialet kan dog blødgøres ved tilsætning, og bruges når der er behov for et fleksibelt, blødt materiale med stor styrke og behov for stor brandbestandighed.

 

Mange forarbejdningsmuligheder

I hård form kan materialet forarbejdes på mange måder. Der kan nævnes:

  • Sprøjtestøbning
  • Termoformning
  • Ekstrudering

Derudover egner det sig glimrende til spåntagning, herunder drejning, fræsning, boring, savning og høvling. Materialet kan limes, svejses og overfladebehandles, med for eksempel tryk eller lakering. Det kan også både varm- og koldbukkes.

Denne plasttype har en ringe varme- og vejrbestandighed. Det har dog stor forenelighed ved diverse additiver, så den ringe varme- og vejrbestandighed kan øges.

I natur er materialet transparent, men kan fås i et væld af farver.

 

I opskummet form:

Opskummet PVC er meget bearbejdnings og montagevenligt og fås med forskellig overfladeglans.

I opskummet form, kan denne plasttype være et godt alternativ til MDF. Det kan anvendes såvel indendørs som udendørs, er UV-stabiliserede, hvilket sikrer mange års holdbarhed.

JO Plast fremstiller mange forskellige produkter i opskummet PVC, det være sig lige fra reoler i børnehaver, emhætte kasser, bogreoler, messeindretning osv.

 

Genanvendelse af PVC

I Europa genanvendes der hvert år 770.000 tons hård og blød PVC gennem industriens bæredygtighedsprogram: VinylPlus. Det gør plasttypen til et af de mest genanvendelige materialer der findes.