JO Plast er blevet ISO 9001 Certificeret

Vi er stolte af vores nye ISO 9001 certificering

21. april 2023

Vi er stolte af vi netop er blevet ISO 9001 certificeret af DNV inden for kvalitetsprocesser og
kvalitetsledelse, som forpligter os til at sigte efter de højeste kvalitetsmæssige standarder.

I JO Plast A/S arbejder vi hver dag målrettet på at give vores kunder en god service og at sikre, at
de modtager produkter, der overholder kundens krav.

Derfor indledte vi i 2022 en proces, som i april 2023 resulterede i, at vi blev certificeret inden for
kvalitetsprocesser og kvalitetsledelse

Implementeringen af ISO 9001 har været en meget lærerig proces for hele organisationen.

Fordele ved ISO-certificering

  • ISO 9001: betyder, at vi har fået helt styr på vores processer, leverer pålidelig kvalitet, fører
    løbende kontrol, og konstant forbedrer vores arbejdsgange.
  • ISO 9001: certificeringen vil ikke kun være en stor fordel intern, men også for vores kunder
    og samarbejdspartnere.

For JO Plast er ISO 9001 mere end blot et stykke papir; for os er det en udvikling i den rigtige
retning, til at sikre konstant udvikling med en stabil produktion, der lever op til kundernes krav.
Med denne certificering er vi nu endnu et skridt videre i rækken af initiativer, der sikrer vores
kunder en god service og løsninger af høj kvalitet.

ISO 9001 certificering er et kvalitetsstempel

At vores virksomhed i sin helhed opfylder ISO 9001-standarden står som et kvalitetsstempel, fordi
det beviser og sikrer, at vi yder ensartet kvalitet og leveringssikkerhed, hvilket er vigtige parametre.

JO Plast er specialiseret i arbejde med plast i alle afskygninger, JO Plast producer
kundespecificerede tekniske plastdele i enkelt styk fra maskinkomponenter, prototyper til
serieproduktion.